Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2007

Valgkampen er igang og jeg er allerede træt af den. Populisme. Mudderkastning. Forudsigelighed. Manglende viden. Manglende visioner. De skal få kam til håret. Stemblankt.dk starter aktioner 1. november.

Read Full Post »

Nuanceret og seriøs debat

Folketingsvalget i 2007 vil blive mere personfikseret end tidligere sit i dansk politik. Ganske få personer vil repræsentere meningsdannelsen. Ganske få problemstillinger, holdninger og løsninger vil blive diskuteret og taget stilling til.
Det er en forudsigelig udvikling, der blot følger de seneste års tendenser i valgkampe USA, England, Frankrig og Tyskland. Med sidste land som undtagelse er der tale om demokratier med primært to parter at vælge imellem. Det danske demokrati indeholder også et implicit dualistisk system, men i kraft af flere partier og deres flexibilitet i forhold til den traditionelle politiske akse, burde der ikke på forhånd være givet et “os” mod “dem”.
En nuanceret og seriøs debat ved det kommende folketingsvalg er derfor efterspurgt og tiltrængt.

Usexet politik

Partier og politikere har brug for alliancer. Dette er grobunden for dialog, kompromis og konsensus. Befolkningen stemmer deres repræsentanter ind i folketinget. I den forbindelse er det katastrofalt at opleve en mangel på politikere, der står frem med saglige argumenter og usexede emner. Politik handler om at træffe svære beslutninger. Ellers ville politikere være overflødige, hvis det var nemt kunne vi gøre det selv.
Uanset om det er politikere eller medierne, der undervurdere befolkningen ved et folketingsvalg, så er det et reelt problem, at der både på den traditionelle venstre-højre fløj og inden for alle politiske områder ikke eksisterer saglige politikere, der formår at råbe befolkningen op.
Og hvad de måske ikke ved: der er stemmer i det saglige, seriøse og usexede; det svære, komplekse og langsigtede.

Stem blankt i protest

Ved det kommende folketingsvalg vil jeg derfor opfordre alle til at stemme blankt, såfremt de reelt ingen repræsentanter har.

Den sande protest findes ikke i at vælge den mindst ringe eller den mest kontroversielle.
Den sande protest findes i at gøre opmærksom på, at der ingen er at stemme på.

Når den ene stol efter den anden stol på Christiansborg tømmes, så vil der være færre politikere at gå i alliance med. Det må alt andet lige betyde, at der ved næste folketingsvalg er politikere, der indser at tomme stole kan besættes igen ved at hente stemmer hos den del af befolkningen, som er interesserede i at sætte det mediefikserede og enkeltsagsorienterede i baggrunden til fordel for professionelt arbejde i folketinget.

Ved folketingsvalg 2007 er det vigtigt at gøre opmærksom på det.Samtaleværelse, Christiansborg

Read Full Post »