Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Amsterdam traktaten’

Parlamentsvalg 7. juni.

Hele Europa vælger den 7. juni 2009 repræsentanter til parlamentet i Bruxelles. Et parlament, hvor tilhængere og modstandere sidder i samme rum for at vedtage, hvad der er bedst for europæerne – og minoriteterne vel sagtens. Her sidder danske konservative sammen med konservative fra Europa, danske socialister sidder med europæiske socialister, og så sidder der ingen danske kristendemokrater med de europæiske kristendemokrater, der i øvrigt udgør den største gruppe. Og så videre. Og det er vel i grunden interessant.

Ideologi før nationalitet?

Er de folkevalgte parlamentsmedlemmer stemt ind i EU for at repræsentere europæeren i alle danskere? Drejer det sig om politikerens ideologiske overbevisning? Eller er det en national repræsentant blandt andre nationale repræsentanter? Svaret er forhåbentlig ikke simpelt, men samtidig frygter jeg også, at det heller ikke er nemt at aflæse ved at anskue vores folkevalgtes handlinger. Amsterdam-traktaten fra 1999 har gjort, at de valgte politikeres mandat er uafhængigt og ikke er bundet til specifikke instrukser. På den måde minder det meget om det mandat vi giver medlemmer ved folketingsvalg.

Demokratisk proces?

Danskerne skal vælge 13 repræsentanter. Ud af 736 medlemmer i hele parlamentet synes det måske ikke af meget. Men selvom det kun er omkring 1,7%, så er det stadig mere end hvad 6 millioner danskere svarer til ud af 500 millioner EU borgere (1,2%). Det lugter altså lidt af demokrati og demokratisk proces a la valg til folketinget i Danmark. Udgangspunktet er altså velkendt og demokrati som styreform er jeg positiv overfor.

Men hvad jeg er negativt stemt overfor, er den afstand, der er mellem politikerne og vælgerne.

  • Kender vælgerne til Europa parlamentets arbejdsområder?
  • Og hvilken magt har parlamentet (forslag og beslutning) i forhold til disse arbejdsområder?

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, at det er grundlæggende viden for at kunne stemme. Men det er en god ide at sætte sig ind i.

Politikernes ansvar?

Det er lidt sværere at sætte sig ind i hvad politikerne har lavet den seneste valgperiode på fem år. At bedømme de genopstillede er sat til side for hvad samtlige kandidater siger, at de vil arbejde for i Europa parlamentet de næste fem år. Hvilke sejre og hvor meget vi hører om dem inden den kommende valgperiode udløber, er jeg tvivlende overfor. Don’t shoot the messenger? Medierne er næppe helt uskyldige her. Men det er en anden snak.

Reklamer

Read Full Post »