Der har flere steder været tiltag om at stemme blankt ved afstemningen om tronfølgeloven. De Radikale har startet en kampagne for at stemme blankt, for at vise deres demokratiske interesse og holdningsmæssige utilfredshed.
Læse mere på http://vistemmerblankt.dk/
Lagt i Tronfølgeloven 2009 | Mærket De Radikale | Leave a Comment »
Europa parlamentet praler med at have spillet en væsentlig rolle i nedsættelse af teleselskabernes roaming priser. Handlinger overfor multinationale selskaber kan netop være EU’s force. Men hvordan forholder kandidaterne hos Venstre, Konservative og Liberal Alliance sig til problemstillingen? Deres positive holdning til ”det indre marked” kan opfattes som et carte blanche i kraft af de liberales opfattelse af selskabernes vigtige rolle for arbejdsmarkedet og den lokale såvel som globale økonomi.
På den anden side står EU modstandere og skeptikere med en ideologiske overbevisning, der normalt udmønter sig i kritik af erhvervslivets udnyttelse af markedsforholdene, og forholder sig tavst. Deres kritik forholder sig hovedsagligt til EU’s opbygning og eksempelvis demokratiske underskud. Kan det være sandt, at det kontinentale fællesskab kun har indenrigspolitisk relevans for disse partier?
… og hvad der ikke er relevant i forhold til valget
Til gengæld er det i forhold til det forestående valg særlig relevant at se på forholdet mellem EU og andre kontinentale fællesskaber. Ligeledes ville en diskussion om nationernes suverænitet være mere relevant i en overordnet dialog om EU’s rolle end ved et Europa parlamentsvalg. Netop derfor er de fire forbehold egentlig helt uinteressante i forhold til kandidaterne til Europa parlamentsvalget.
Det lader til at Politiken- blandt flere – ikke har tænkt over dette.
Lagt i Europaparlamentsvalg 2009 | Mærket det indre marked, Multinationale selskaber, Politiken, suverænitet | Leave a Comment »
Parlamentsvalg 7. juni.
Hele Europa vælger den 7. juni 2009 repræsentanter til parlamentet i Bruxelles. Et parlament, hvor tilhængere og modstandere sidder i samme rum for at vedtage, hvad der er bedst for europæerne – og minoriteterne vel sagtens. Her sidder danske konservative sammen med konservative fra Europa, danske socialister sidder med europæiske socialister, og så sidder der ingen danske kristendemokrater med de europæiske kristendemokrater, der i øvrigt udgør den største gruppe. Og så videre. Og det er vel i grunden interessant.
Ideologi før nationalitet?
Er de folkevalgte parlamentsmedlemmer stemt ind i EU for at repræsentere europæeren i alle danskere? Drejer det sig om politikerens ideologiske overbevisning? Eller er det en national repræsentant blandt andre nationale repræsentanter? Svaret er forhåbentlig ikke simpelt, men samtidig frygter jeg også, at det heller ikke er nemt at aflæse ved at anskue vores folkevalgtes handlinger. Amsterdam-traktaten fra 1999 har gjort, at de valgte politikeres mandat er uafhængigt og ikke er bundet til specifikke instrukser. På den måde minder det meget om det mandat vi giver medlemmer ved folketingsvalg.
Demokratisk proces?
Danskerne skal vælge 13 repræsentanter. Ud af 736 medlemmer i hele parlamentet synes det måske ikke af meget. Men selvom det kun er omkring 1,7%, så er det stadig mere end hvad 6 millioner danskere svarer til ud af 500 millioner EU borgere (1,2%). Det lugter altså lidt af demokrati og demokratisk proces a la valg til folketinget i Danmark. Udgangspunktet er altså velkendt og demokrati som styreform er jeg positiv overfor.
Men hvad jeg er negativt stemt overfor, er den afstand, der er mellem politikerne og vælgerne.
- Kender vælgerne til Europa parlamentets arbejdsområder?
- Og hvilken magt har parlamentet (forslag og beslutning) i forhold til disse arbejdsområder?
Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, at det er grundlæggende viden for at kunne stemme. Men det er en god ide at sætte sig ind i.
Politikernes ansvar?
Det er lidt sværere at sætte sig ind i hvad politikerne har lavet den seneste valgperiode på fem år. At bedømme de genopstillede er sat til side for hvad samtlige kandidater siger, at de vil arbejde for i Europa parlamentet de næste fem år. Hvilke sejre og hvor meget vi hører om dem inden den kommende valgperiode udløber, er jeg tvivlende overfor. Don’t shoot the messenger? Medierne er næppe helt uskyldige her. Men det er en anden snak.
Lagt i Europaparlamentsvalg 2009 | Mærket Amsterdam traktaten, ansvar, demokrati, Europa parlamentet, ideologi, nationalitet | Leave a Comment »
“Tinget sku’ sendes hjem, for landet kan sagtens køre uden dem”
- Shu-Bi-Dua
Lagt i Folketingsvalg 2007 | Mærket citat, folketinget, stem blankt | 1 Kommentar »
Som opfølgning på et af de forrige indlæg, så er spørgsmålet, om du kan huske valgløfterne fra forrige gang? Og hvilke der er blevet fulgt op på? Og hvem der reelt vil noget andet i dag?
For en uge siden blev der lagt en besked på Facebook:
“I dag kan man i Danmark hverken være venstreorienteret eller højreorienteret, men kun DESORIENTERET! (takket være en ligegyldig debattone i folketinget)”
Uanset hvor meget forskellige politikere himler op om hvor meget de tager afstand til hinandens politik Naser vs Pia, Helle vs Anders, så er det kun de yderste fløje, der ikke appellere til den politisk korrekte middelklasse – hvem det så end er.
Stemblankt.dk ønsker ikke at fremhæve eller nedgøre nogle partier frem for andre. Men lad mig alligevel liste en række emner, hvor der ikke findes store meningsforskelle blandt 90% af politikerne, samt et par oversete politiske områder, for at synliggøre og konkretisere hvad der blandt andet protesteres imod ikke bliver tager hånd om i næste valgperiode:
- Rygeloven
- 24 års reglen
- Boligprisernes himmelflugt (Andelsboligerne fortsætter hvor ejerboligerne slap)
- Den mindskede arbejdsstyrke (tidligere kendt som ældrebyrden og studiesløvhed)
- Medielicens
- Blank medie afgiften
- Momsfritagelse eller fradragsberettigelse på studiebøger
- Multinationale selskabers skatteforhold i Danmark
- De hjemløse, handicappedes og psykisk syge forhold
Hvad er det, der får dig til at tro, at det bliver bedre eller anderledes efter dette valg?
Lagt i Folketingsvalg 2007 | Mærket boligpriser, Den mindskede arbejdsstyrke, facebook, højreorienteret, hjemløse, Medielicens, Momsfritagelse, Multinationale selskabers skatteforhold, rygeloven, venstreorienteret | 1 Kommentar »