De Radikale stemmer blankt

Der har flere steder været tiltag om at stemme blankt ved afstemningen om tronfølgeloven. De Radikale har startet en kampagne for at stemme blankt, for at vise deres demokratiske interesse og holdningsmæssige utilfredshed.
Læse mere på http://vistemmerblankt.dk/

Hvad Europa parlamentsvalget kunne handle om

Europa parlamentet praler med at have spillet en væsentlig rolle i nedsættelse af teleselskabernes roaming priser. Handlinger overfor multinationale selskaber kan netop være EU’s force. Men hvordan forholder kandidaterne hos Venstre, Konservative og Liberal Alliance sig til problemstillingen? Deres positive holdning til ”det indre marked” kan opfattes som et carte blanche i kraft af de liberales opfattelse af selskabernes vigtige rolle for arbejdsmarkedet og den lokale såvel som globale økonomi.
På den anden side står EU modstandere og skeptikere med en ideologiske overbevisning, der normalt udmønter sig i kritik af erhvervslivets udnyttelse af markedsforholdene, og forholder sig tavst. Deres kritik forholder sig hovedsagligt til EU’s opbygning og eksempelvis demokratiske underskud. Kan det være sandt, at det kontinentale fællesskab kun har indenrigspolitisk relevans for disse partier?

… og hvad der ikke er relevant i forhold til valget
Til gengæld er det i forhold til det forestående valg særlig relevant at se på forholdet mellem EU og andre kontinentale fællesskaber. Ligeledes ville en diskussion om nationernes suverænitet være mere relevant i en overordnet dialog om EU’s rolle end ved et Europa parlamentsvalg. Netop derfor er de fire forbehold egentlig helt uinteressante i forhold til kandidaterne til Europa parlamentsvalget.

Det lader til at Politiken- blandt flere – ikke har tænkt over dette.

Europa parlamentsvalg for dummies?

Status i parlamentet
Jeg må indrømme, at jeg har været i tvivl om hvad de enkelte partier står for. Stemmesedlen er lang og giver os mulighed for at stemme på alle kandidater uafhængigt af geografisk opstilling. Det gav Poul Nyrup over 400.000 personlige stemmer i 2004. Og giver muligvis flagskibe som Bendt Bendtsen og Jens Rohde stor opbakning her i 2009.

I dag sidder der 14 danske medlemmer i Europa parlamentet. www.europarl.europa.eu/

Følgende medlemmer genopstiller ikke.

• Mogens Camre (DF). Medlem af parlamentet siden 1999.
• Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokraterne). Medlem af parlamentet siden 2004.
• Niels Busk (Venstre). Medlem af parlamentet siden 1999.
• Karin Riis Jørgensen (Venstre). Medlem af parlamentet siden 1999.
• Christian Rovsing (Venstre). Medlem af parlamentet fra 1989 til 2004 og igen fra 2007, hvor han afløste Gitte Seeberg.

Sammenfatning af EU politisk ståsted
Der er i højere grad tale om valg af politisk overbevisning end om egentlig repræsentant af danske interesser.

Junibevægelsen og SF fik i 2004 17% af stemmerne og repræsenterer EU skeptikeren. De har været imod flere traktatændringer og repræsenterer derfor en større gruppe af de ca. 50%, der ved de seneste folkeafstemninger i Danmark har stemt ”Nej!”. At stemme imod traktatændringerne er ikke det samme som at være imod EU.

Overordnet set er DF og Folkebevægelsen mod EU de eneste, der repræsenterer den deciderede EU modstander. Det giver sig til udtryk ved at 12% af stemmerne tilfaldt DF og Folkebevægelsen og gav dem et mandat hver.

De Radikale ligger i den anden ende af skalaen. Deres opfattelse af mennesket som verdensborger, giver sig til udtryk i at de går ind for globale indsatser og ønsker EU’s grænser åbnet. EU spiller for dem en væsentlig og naturlig rolle i blikket ud af Danmark.

Konservative og Venstre hører måske ikke overraskende til de mest positive overfor EU tiltag på mange politiske områder.

Og et sted midt imellem synes jeg at ane Socialdemokratiet i den midterposition, som de så gerne ville have for sig selv ved valg til det danske folketing.

Mest ideologisk fremstår Liberal Alliance, der ud fra et liberalt synspunkt ønsker en mindre stat og derfor også et mindre EU. Men de er bestemt tilhængere af EU og ønsker blandt andet en fjernelse af de fire forbehold.

I det følgende har jeg for min egen skyld i oversigtsform listet partiernes mærkesager, kampagnesite og spidskandidat.

Folkebevægelsen mod EU (N)
Mærkesager: Selvbestemmelse, Nej til Euro, Imod et EU militær.
Kampagne site: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?rubrique70.

Søren Søndergaard er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Han har siddet i parlamentet siden 2007, hvor han erstattede Ole Krarup.
Andre kandidater er bl.a. Ditte Staun og Rina Ronja Kari.

DF (O)
Mærkesager: DF ønsker EU ud af Danmark og at indskrænke EU’s magt.
Kampagne site: http://www.danskfolkeparti.eu/

Morten Messerschmidt er spidskandidat for DF. Han har siddet som 2. suppleant til Europa Parlamentet siden 2004.
Andre kandidater er bl.a. Kenneth K. Berth, Anna Rosbach og Dennis Flydtkjær.

Junibevægelsen (J)
Mærkesager: En ny traktat, fælles mindste-regler og 100% vedvarende energi.
Kampagne site: http://j.dk/valg09/

Hanne Dahl er spidskandidat for Junibevægelsen. Hun har siddet i parlamentet siden 2008, hvor hun erstattede Jens-Peter Bonde.
Andre kandidater er bl.a. Keld Albrechtsen og Inger Marie Tryde Martensen.

SF (F)
Mærkesager: Klima, arbejdsmarked samt kriminalitet. (Hvilket minder meget om Konservative).
Kampagne site: http://www.sf.dk/default.aspx?site=eu&

Margrete Auken er spidskandidat for SF. Hun har siddet i parlamentet siden 2004.
Andre kandidater er bl.a. Emilie Turunen, Fathi El-Abed og Ole Rissgaard.

Konservative (C)
Mærkesager: Klima, (finans)krisen og kriminalitet. (Hvilket minder meget om SF).
Kampagne site: http://www.konservative.dk/EU/

Bendt Bendtsen er spidskandidat for Konservative.
Andre kandidater er bl.a. Christian Wedell-Neergaard, Pernille Høxbro, Mette Abildgaard Jakobsen og Tove Videbæk.

Venstre (V)
Mærkesager: Fællesskab, afskaffelse af de fire forbehold og Europa som markedsplads (det indre marked).
Kampagne site: http://eu.venstre.dk/

Jens Rohde er spidskandidat for Venstre.
Nuværende medlem i parlamentet, der genopstiller:
Anne E. Jensen har siddet i parlamentet siden 1999.
Andre kandidater er bl.a. Charlotte Antonsen, Poul Dahl, Morten Løkkegaard og Hanne Severinsen.

Liberal Alliance (I)
Mærkesager: Fri bevægelighed, liberal verdenshandel og fjerne de fire forbehold.
Kampagne site: http://www.liberalalliance.eu/

Benjamin Dickow er spidskandidat for Liberal Alliance.
De to andre kandidater er Peter Hjortkjær og Filip Berghamar.

De Radikale (B)
Mærkesager: Fællesskab, lige rettigheder, afvikling af Landbrugsstøtten.
Kampagne site: http://www.radikale.dk/europa/

Sofie Carsten Nielsen er spidskandidat for De Radikale.
Andre kandidater er Lotte Rod og Johannes Lebech. Sidstnævnte har siddet i parlamentet siden 2007, hvor han afløste Anders Samuelsen.

Socialdemokraterne (A)
Mærkesager: Fællesskab, velfærd og miljø.
Kampagne site: http://eu.socialdemokraterne.dk/

Dan Jørgensen er spidskandidat for Socialdemokratiet. Han har siddet i parlamentet siden 2004.
Andre nuværende parlamentsmedlemmer er:
Britta Thomsen har siddet i parlamentet siden 2004.
Christel Schaldemose har siddet i parlamentet siden 2006, hvor hun afløste Henrik Dam Kristensen.
Ole Christensen i Europa parlamentet siden 2004.

Afsluttende kommentar
Forskellen er til at få øje på mellem ja og nej fløjene. Men ellers bliver det så luftigt, at det er svært at være uenig. Lighederne mellem Konservative og SF er usædvanlig. Eller måske ikke?

Hvorom alting er. Det lader ikke til at politikerne forholder sig synderligt til, at de stiller op i et Europæisk parlament.

Demokratisk underskud

Parlamentsvalg 7. juni.

Hele Europa vælger den 7. juni 2009 repræsentanter til parlamentet i Bruxelles. Et parlament, hvor tilhængere og modstandere sidder i samme rum for at vedtage, hvad der er bedst for europæerne – og minoriteterne vel sagtens. Her sidder danske konservative sammen med konservative fra Europa, danske socialister sidder med europæiske socialister, og så sidder der ingen danske kristendemokrater med de europæiske kristendemokrater, der i øvrigt udgør den største gruppe. Og så videre. Og det er vel i grunden interessant.

Ideologi før nationalitet?

Er de folkevalgte parlamentsmedlemmer stemt ind i EU for at repræsentere europæeren i alle danskere? Drejer det sig om politikerens ideologiske overbevisning? Eller er det en national repræsentant blandt andre nationale repræsentanter? Svaret er forhåbentlig ikke simpelt, men samtidig frygter jeg også, at det heller ikke er nemt at aflæse ved at anskue vores folkevalgtes handlinger. Amsterdam-traktaten fra 1999 har gjort, at de valgte politikeres mandat er uafhængigt og ikke er bundet til specifikke instrukser. På den måde minder det meget om det mandat vi giver medlemmer ved folketingsvalg.

Demokratisk proces?

Danskerne skal vælge 13 repræsentanter. Ud af 736 medlemmer i hele parlamentet synes det måske ikke af meget. Men selvom det kun er omkring 1,7%, så er det stadig mere end hvad 6 millioner danskere svarer til ud af 500 millioner EU borgere (1,2%). Det lugter altså lidt af demokrati og demokratisk proces a la valg til folketinget i Danmark. Udgangspunktet er altså velkendt og demokrati som styreform er jeg positiv overfor.

Men hvad jeg er negativt stemt overfor, er den afstand, der er mellem politikerne og vælgerne.

• Kender vælgerne til Europa parlamentets arbejdsområder?
• Og hvilken magt har parlamentet (forslag og beslutning) i forhold til disse arbejdsområder?

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, at det er grundlæggende viden for at kunne stemme. Men det er en god ide at sætte sig ind i.

Politikernes ansvar?

Det er lidt sværere at sætte sig ind i hvad politikerne har lavet den seneste valgperiode på fem år. At bedømme de genopstillede er sat til side for hvad samtlige kandidater siger, at de vil arbejde for i Europa parlamentet de næste fem år. Hvilke sejre og hvor meget vi hører om dem inden den kommende valgperiode udløber, er jeg tvivlende overfor. Don’t shoot the messenger? Medierne er næppe helt uskyldige her. Men det er en anden snak.

Få politikerne op af stolene

“Tinget sku’ sendes hjem, for landet kan sagtens køre uden dem”

- Shu-Bi-Dua 

Hvilke meningsforskelle?

Som opfølgning på et af de forrige indlæg, så er spørgsmålet, om du kan huske valgløfterne fra forrige gang? Og hvilke der er blevet fulgt op på? Og hvem der reelt vil noget andet i dag?
For en uge siden blev der lagt en besked på Facebook:

“I dag kan man i Danmark hverken være venstreorienteret eller højreorienteret, men kun DESORIENTERET! (takket være en ligegyldig debattone i folketinget)”

Uanset hvor meget forskellige politikere himler op om hvor meget de tager afstand til hinandens politik Naser vs Pia, Helle vs Anders, så er det kun de yderste fløje, der ikke appellere til den politisk korrekte middelklasse – hvem det så end er.
Stemblankt.dk ønsker ikke at fremhæve eller nedgøre nogle partier frem for andre. Men lad mig alligevel liste en række emner, hvor der ikke findes store meningsforskelle blandt 90% af politikerne, samt et par oversete politiske områder, for at synliggøre og konkretisere hvad der blandt andet protesteres imod ikke bliver tager hånd om i næste valgperiode:

• Rygeloven
• 24 års reglen
• Boligprisernes himmelflugt (Andelsboligerne fortsætter hvor ejerboligerne slap)
• Den mindskede arbejdsstyrke (tidligere kendt som ældrebyrden og studiesløvhed)
• Medielicens
• Blank medie afgiften
• Momsfritagelse eller fradragsberettigelse på studiebøger
• Multinationale selskabers skatteforhold i Danmark
• De hjemløse, handicappedes og psykisk syge forhold

Hvad er det, der får dig til at tro, at det bliver bedre eller anderledes efter dette valg?